Vores Koncept
Vil du holde en vinsmagning hjemme hos dig selv med mindre vinproducenter rundt omkring i verden? Vi har opbygget et netværk af vinproducenter, som vi har indgående kendskab til. Vi arrangerer virtuelle vinsmagninger i forbindelse med at vi har mulighed for at få vine hjem fra producenterne. Vinproducenterne vil på smagningerne selv fortælle om arbejdet i marken og kælderen - direkte fra deres egen kælder til din skærm.
Konceptet er enkelt og ligetil. Ved tilmelding får du tilsendt et link til Zoom hvor “vinbesøget"/videomødet afholdes. Du kan købe en smagekasse med de vine der skal smages - vi leverer vinene umiddelbart inden smagningen.
Torsdag d. 18. november holder vi næste online smagning med Domaine Ratte fra Jura regionen. Vi smager en hvidvin og 2 røde, og du kan smage med hjemme fra stuen hvis du køber en smagekasse.
Smagekassen med de tre vine koster 635 kr. (plus levering). Tilmeld via Facebook eller send en mail til: kontakt@vennerogvin.dk, hvis I har lyst til at deltage eller vil købe en smagekasse. Vinene kan også bestilles her på hjemmesiden.